Psykologen
Åbne og ærlige mennesker er en sjældenhed, så hvorfor ikke selv gå forrest. Det at gå forrest er ikke altid lige let, og for den sags skyld ikke nødvendigvis uden omkostninger, men hvorfor ikke bare tage chancen. Det kan jo være der komme noget uventet ud af det, og måske endda noget godt ud af det. Man ved det ikke før man har prøvet det, så hvorfor holde sig tilbage, bare hop ud i det. Her på KOV ser man tit folk sætte en facade op. Jeg har også selv gjort det, så helt uskyldig er man jo ikke. Dog vil jeg ikke længere stå tilbage med oplysningerne, om hvem jeg i virkeligheden er. ”Ved du selv hvem du i virkeligheden er?” Man ved det nødvendigvis ikke, og da slet ikke når man er helt ung, men er jo snart gammel, efter de unges udsagn. Er man bare over 20 år, er man snart oldnordisk i de unges øjne. Så vil man nødigt vide hvad man er når man kommer over de 30 år. Tag det med ro, det er ikke kun de unges udsagn der tæller, nej, det er kun dig egen mening der tæller om dig selv. Om du er 80 år og føler dig som en på 20 år mentalt, så kan tingene kun se lyse ud. Det er den type mennesker der i størstedelen af alle tilfælde får mest ud af livet. Jeg er selv typen, selvom jeg ”kun” er 23 år, så føler jeg mig som en på 60 år eller mere. Ikke fordi jeg fysisk er på det plan, nej, mere fordi den modstand som livet her givet mig tære på ens mentale kræfter. Det skal ikke kun være et opråb til Jer herinde på KOV. Jeg kan se hvordan i er over for hinanden ind i mellem. Hvorfor hakke så meget på hinanden? Det er sgu næsten værre end en hønsegård, eller for den sags skyld evighedsserien Glamour. Der simpelthen kører på det samme om og om igen. Selvom man kun lige ryger hurtigt forbi i kanalrundfarten, er de ikke nået længere end sidst, selvom det er mere end et år siden sidst man har været der. Det ser jeg også her på KOV. I er voksne mennesker størstedelen er Jer, der simpelthen køre i det samme igen og igen. Tag dog og værd voksen og sig undskyld eller hvad der nu skal til, for at vi andre kan blive fri for at se på evige skænderier om alt og intet, og i mange tilfælde af hvad man kan se ud af det – petitesser! For at komme tilbage på sporet. Facaden skal ned. Jeg er faktisk den jeg altid har været, men for nogen er det ingen overraskelse, for andre måske mere, for nogen helt andre, ja hvem ved. Folk reagerer forskelligt på det, mange fordi de bliver skræmte i deres egen lille indsnævret verden over ting der er anderledes. Andre fordi de simpelthen ikke er voksne nok, og så er der dem der simpelthen ikke ejer et gram af respekt for andre mennesker. Tænk at der kan være så meget forskel på folk, ikke kun på grund af min lille afvigelse fra normen. Nej, men sådan set overfor for alle afvigelser fra normen. Måske skulle en del folk tænke før de taler, ellers skulle en del folk bare blive voksne inden de åbner munden, ellers skal de simpelthen se indad for at se hvilken respekt de selv vil behandles med. Håber dette sat en del tanker i gang, ikke kun for den enkelte der måske giver sig tid til at læse dette, nej mere for alle dem der nu ikke giver sig tid til læse tingene ordentligt i gennem. Når tilbage til mig selv igen. Min afvigelse er ikke min vægt, som man kan se på billedet. Den lever jeg skam fint med, som jeg også lever fint med den person jeg er, men det der rammer mange mennesker er – I’m GAY, and so what!
