BandittenQ
Online i time-machine

 

Hejsa
Velkommen til min profil.

 

Skal jeg beskrive mig selv bliver det med ord som rar, forstående, tolerant, og så siger jeg min mening, ja i bund og grund er jeg faktisk et ret godt menneske der behandler andre som jeg ønsker at blive behandlet, så hvis jeg ikke har taget røven på dig så lad venligst være med at tage røven på mig.




Tankevækkeren:

Langsomt brænder de 4 lys. Alt er så stille, at man kan høre dem tale til os.
Det første lys sagde: "Jeg er Freden. Folk passer ikke på mig, så jeg slukker snart"
Dens flamme blev hurtigt mindre, og lyset døde ud.
Det andet lys sagde: "Jeg er Troskab. For det meste er jeg kun et ord, som få kender til. Derfor har jeg ikke lyst til at fortsætte med at brænde"
Mens lyset snakkede, kom ...
et v...indpust . . . . . og blæste lyset ud.
Så var det det tredje lys' tur: "Jeg er Kærligheden. Jeg har ikke længere kræfter til at fortsætte med at brænde, mennesker negligerer mig, de har glemt, at de må elske og ære hinanden" og lyset ventede ikke længe, men døde ud.
Da, med et, kom et lille barn og så de 3 slukkede lys. Barnet så på dem og sagde:
Hvorfor brænder de ikke mere"?
Da lysene havde fortalt barnet årsagen, begyndte barnet at græde.
Da svarede det fjerde lys: Vær ikke bange. Jeg brænder endnu, og med mig kan du på ny tænde de andre lys, for jeg er "Håbet"
Med tindrende øjne tog barnet "Håbets lys", og med dette tændte hun de andre 3 lys.
Lad aldrig flammen fra Håbet forsvinde i dit liv, og lad hver og én af os værdsætte, Håb - Troskab - Fred - og kærlighed.
Sørg for disse lys aldrig slukkes. ♥ ♥ ♥



Den filosofiske:
En filosofiprofessor stod foran sine studenter med nogle ting foran sig.

Da timen begyndte, tog han uden at sige noget et meget stort tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde golfbolde i det.
Da han havde gjort det, spurgte han klassen, om de mente glasset nu var fuldt, det var de helt enige i, det var fuldt.

...
... Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig mellem golfboldene.
Derefter spurgte han igen klassen om de mente glasset var fyldt - det var det.

Derefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte selvfølgelig de resterende hulrum op i glasset. Igen spurgte han om klassen nu mente glasset var fuldt. Klassen svarede en-stemmigt Ja.

Da tog professoren 2 kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset. Hulrummene som var mellem sandkornene, blev nu effektivt fyldt.
De studerende lo.................

Nuvel sagde professoren, da latteren var stilnet af.

Hvis I nu forestiller Jer, at dette glas repræsenterer Jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting i Jeres liv - Jeres familie, kærester, børn, helbred, venner, passioner, lidenskaber - de ting som, selvom alt andet gik tabt og bare disse var tilbage, alligevel ville gøre Jeres liv fuldkomment.

Småstenene er de ting, som betyder noget, så som job, hus, bil osv.

Sandet er de andre små-ting. Professoren fortsatte: "Hvis I hælder sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene"/services/media/images/tqxyuxxasoqtvrts/normal/noimage.jpg??
Professoren smilte: " Jeg er glad for, du spørger.
Det er bare for at vise, at uanset, hvor fyldt dit liv syntes at være, så er der altid plads til et par koppe kaffe sammen med en god ven.


Vil du vide mere om MIG så SPØRG kom ikke med konklusioner om mig så længe du ikke kender mig

Hilsen BQ

Seneste indlæg

Seneste billeder