speck

Hej til dem der lurer min profil. Nyd livet mens du lever, en dag er det for sent, og du kan intet gøre for at ændre det. At savne den man elsker, er en lykke, sammenlignet med at leve sammen med den, man hader Det er bedre at have elsket og tabt end ikke at have elsket overhovedet Alt hvad der er værd at kæmpe for er værd at bevare Intet i verden er helt forkert. Selv et ur, der er gået i stå har ret 2 gange i døgnet Der er ingen der har så meget brug for et smil, som den der ikke kan smile igen You are nobody until somebody love you Der var engang en meget temperamentsfuld lille dreng. Hans far gav ham en pose søm og fortalte ham, at hver gang han blev hidsig, skulle han hamre et søm i hegnet. Den første dag sad der 37 søm i hegnet. De efterfølgende uger lærte drengen at kontrollere sin vrede, og det daglige antal søm blev færre og færre. Han fandt ud af, at det var nemmere at styre sit temperament, end at hamre søm i hegnet. Endelig kom den dag, hvor drengen ikke længere mistede kontrollen. Han fortalte det til sin far, og faderen foreslog, at for hver dag drengen kunne bevare kontrollen over sit temperament, skulle han trække et søm ud af hegnet. Tiden gik og den lille dreng kunne endelig fortælle sin far, at der ikke var flere søm tilbage. Faderen tog sønnen i hånden og gik ned til hegnet. Han sagde: du har gjort det godt min søn, men se alle hullerne i hegnet. Hegnet vil aldrig blive det samme igen. Når du siger noget i vrede, efterlades et "ar" - nøjagtig ligesom disse huller. Du kan selv stikke en kniv i en mand og trække den ud igen. Uanset hvor mange gange du siger undskyld, vil arret stadig være der. Et verbalt "ar" er ligeså slemt som et fysisk "ar". Venner er den grad meget sjældne. De kan få dig til at smile - støtter og opmuntrer dig til succes. De lægger gerne øre til, de roser og vil altid være åbenhjertede. Vis dine venner hvor meget du holder af dem. Lidt at tænke over... Hvis vi reducerer menneskeheden til et lille sted med 100 indbyggere, og tager hensyn til proportionerne når det gælder alle mennesker og folkeslag på jorden, så ville dette sted se således ud: 57 asiatere 21 europæere 14 amerikanere (nord og syd) 8 afrikanere 52 ville være kvinder 48 ville være mænd 70 ikke-hvide 30 hvide 70 ikke-kristne 30 kristne 89 heteroseksuelle 11 homoseksuelle 6 personer ville eje 59% af alle verdens rigdomme, og alle 6 ville komme fra USA 80 ville ikke have et tilstrækkelig sted at bo 70 ville være analfabeter 50 ville være underernæret 1 ville dø 2 ville blive født 1 ville have en PC 1 ville have en akademisk uddannelse Hvis man betragter verden ud fra dette perspektiv, bliver det klart for enhver, at behovet for samhørighed, forståelse, accept og uddannelse er stærkt. Hvis du vågnede op i dag og var frisk og ikke syg - så er du heldigere end 1 million mennesker, som ikke vil overleve den næste uge. Hvis du aldrig har oplevet krig, aldrig ensomheden i fangenskab, aldrig agonien til de som bliver tortureret eller sulter - så er du heldigere end 500 millioner mennesker i verden. Hvis du kan gå i kirke uden at være bange for at blive truet, at man arresterer dig eller dræber dig - da er du heldigere end 3 milliarder mennesker i verden. Hvis du har mad i køleskabet, har klæder på kroppen, tag over hovedet og en seng at sove i - da er du rigere end 75% af verdens befolkning. Hvis du har en konto i banken, lidt penge i lommen eller lidt småpenge i en lille æske - da tilhører du en velhavende gruppe på 8 % af verdensbefolkningen. Hvis du læser dette, så er du dobbelt velsignet, for da 1. du tilhører ikke den gruppe af mennesker på 2 milliarder som ikke kan læse. 2. Og ... du har en PC! En eller anden har en eller anden gang sagt: Arbejd - som om du ikke trænger til penge Elsk - som om ingen nogensinde har såret dig Dans - som om ingen ville se på Syng - som om ingen ville høre det Lev - som om paradiset skulle være her på jorden En historie fortæller at to venner gik i en ørken. På et tidspunkt i løbet af turen begyndte de at skændes, og den ene ven gav den anden en lussing. Han følte sig såret, men uden at sige noget, skrev han i sandet: "I DAG GAV MIN BEDSTE VEN MIG EN LUSSING" De blev ved med at gå indtil de fandt en oase, hvor de besluttede at bade. Den ven der havde fået lussingen, var ved at drukne, men hans ven reddede ham. Da han var kommet sig, skrev han i en sten: "I DAG REDDEDE MIN BEDSTE VEN MIT LIV" Den ven, der havde givet sin bedste ven en lussing og reddet han liv, spurgte: "Da jeg slog dig - skrev du i sandet, og nu skriver du i en sten. Hvorfor?" Den anden ven svarede: " Når nogen gør os ondt, bør vi skrive det i sandet, hvor tilgivelsens vinde kan slette det. Men når nogen gør os noget godt, bør vi gravere det i sten, hvor ingen kan slette det." LÆR AT SKRIVE DINE "SÅR" I SANDET OG GRAVER DIN "LYKKE" I STEN. Man siger det tager et minut at møde et specielt menneske, en time at sætte pris på det, en dag at elske det, men et helt liv at glemme det. Tag dig. Tid til at leve! Læs teksten, når du har TID til det... Og tænk så lidt over ordene bagefter.. En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri. Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. Hun købte det første gang, vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til en særlig lejlighed. Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj, hans kone skulle have på til begravelsen. Hans kone var lige død. Han vendte sig mod mig og sagde: "Gem aldrig noget til en særlig lejlighed." "Hver dag du lever er en særlig lejlighed." Jeg tænker stadig tilbage på disse ord, de har forandret mit liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven. Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer, jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus. Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller gøre det NU. Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste, at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro, hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da Fransk kokke kunst var hendes store lidenskab. Det ville være alle disse små ting, som ikke var i orden, som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær. Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste" dage. Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem. Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt. Der findes sikkert nogen, som du tænker på og som du synes om, så send dette brev til dem. Hvis du har alt for travlt til at sende dette videre til andre mennesker og siger til dig selv: Jeg må se at få sendt det snarest. Så stop lige en halv! "Snarest" er om alt for lang tid. Måske oplever du det ikke Husk på dette Stor kærlighed og store bedrifter kræver store risici. Når du taber så glem ikke at lære af det Husk følgende: Respekt for dig selv - Respekt for andre - Ansvar for dine handlinger. Husk at det kan være en stor lykke ikke at få dine ønsker opfyldt. Kend reglerne så du ved hvordan du bryder dem ordentligt. Lad ikke en lille diskussion ødelægge et godt venskab. Når du opdager at du har lavet en fejl så gå straks i gang med at rette den. Tilbring et stykke tid alene hver dag. Vær åben for forandringer, men gå ikke på kompromis med dine inderste værdier. Husk at tavshed sommetider er det bedste svar. Lev et godt værdigt liv. Når du bliver ældre og tænker tilbage kan du nyde det en gang til. En kærlig atmosfære i dit hjem er fundamentet for dit liv. Ved skænderier mellem elskende så hold dig til den øjeblikkelige situation; bring ikke fortiden ind i billedet. Del ud af din viden. Det er en måde at opnå udødelighed på. Vær nænsom over for jorden. Tag en gang om året et sted hen, hvor du aldrig har været før. Husk at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden overskygger behovet for hinanden. Bedøm din succes på hvad du måtte opgive for at få den. Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppenhed En dag bad en lærer sine elever skrive navnene på deres medstuderende ned på 2 stykker papir - de skulle levne noget plads mellem hvert navn. Hun bad dem tænke på det bedste, de kunne sige om hver eneste medstuderende, og skrive dette ned under den enkeltes navn. Det tog klassen resten af timen at fuldføre opgaven, og da de alle forlod rummet, afleverede de hver især deres opgave. Den følgende lørdag skrev læren til hver eneste elev en liste, hvor der stod hvad de andre elever havde sagt om personen. Om mandagen gav læreren hver enkelt elev hendes eller hans liste. Inden længe smilte alle eleverne. "Virkelig" hørte hun hvisket. "Jeg vidste ikke at jeg betød så meget for nogen" og "Jeg vidste ikke de andre kunne lide mig så meget" var de fleste kommentarer. Ingen nævnte senere disse lister. Hun vidste ikke om de viste eller diskuterede listerne med deres forældre, men det betød ej heller noget. Opgaven havde haft den effekt hun ønskede. Eleverne var tilfredse med dem selv og hinanden. Gruppen begav sig videre. Mange år senere, en af eleverne blev dræbt i Vietnam, og læreren deltog i begravelsen, af netop denne specielle elev. Hun havde aldrig før set en militærperson død i en kiste. Han så, så smuk ud og så voksen ud også. Kirken var fyldt med hans venner, en efter en gik de alle en sidste gang forbi kisten. Læreren var den sidste der velsignede den døde i kisten. Netop som hun stod der, kom en af de soldater der var med til at bære kisten hen til hende. "Var du Marks matematiklærer?" Hun nikkede "ja" Så sagde han: "Mark talte meget om dig". Efter begravelsen deltog de fleste af Marks tidligere klassekammerater i en komsammen. Marks mor og far var der også, helt tydeligt ville de gerne tale med hans tidligere lærer. "Vi vil gerne vise dig noget" sagde hans far, mens han tog sin tegnebog op af lommen. "De fandt dette på Mark da han blev dræbt. Vi tænkte du ville genkende dette". Mens han varsomt foldede to stykker papir ud, papir der tydeligt var blevet tapet sammen, pga. sliddet af de mange gange det havde været foldet og sammen. Læreren vidste uden at se papiret, at det var det samme papir hvorpå hun havde skrevet alle de gode ting kammeraterne havde haft at sige om Mark. "Tusind tak fordi du gjorde dette" Sagde Marks mor. "Som du kan se, så skattede Mark det meget højt." Alle Marks kammerater samledes omkring hende, Charlie smilede skævt og sagde, "jeg har også stadig min liste, det ligger øverst på mit skrivebord derhjemme." Chucks hustru tilføjede, " Chuck bad specielt, om at dette blev indføjet i vores bryllupsalbum." "Jeg har også mit, det er I min dagbog" sagde Marilyn. Så tog Vicky en anden klassekammerat sin lommebog frem, og viste sin slidte liste frem for gruppen., og sagde stolt "Jeg har det altid med mig, jeg tror vi alle har gemt vores liste." Da satte læreren sig endelig ned og græd. Hun græd for Mark og for alle hans venner, der aldrig ville se ham igen. Størstedelen af mennesker af i dag opfører sig som om de har glemt at livet en dag stopper. Ingen af os ved hvornår denne dag kommer. Så vær sød, fortæl de mennesker du elsker og synes om, at de er specielle og vigtige. Fortæl dem det inden det er for sent. Husk, du høster hvad du sår.