nahomi

bedstemor bob og søde sally sukkertop 1

det hele begyndte, fordi der engang for længe siden en dag var en dag, hvor bedstemor bob stod og kogte øllebrød, og lige pludselig var det så, hun begyndte at fortælle eventyr.
 - der var engang en lille pige, som hed rødspætte, sagde bedstemor bob til sig selv, men det var jo helt forkert. heldigvis kom søde sally sukkertop forbi bedstemor bobs hus lige i det sammme, så hun kunne gå ind og sige det til hende. men der var desværre det ved det, at gamle bedstemor bob hørte meget dårligt og huskede endnu værre, så hun kunne slet ikke komme i tanke om, hvad det var, den her rødspætte hed. hun troede først, hun hed grødmette, så troede hun, at hun hed røv-jette, og så troede hun, at hun hed kødhætte. det blev søde sally sukkertop meget ærgerlig over, men så var det, at bedstemot bob sagde:
- årh, skråt op, hun blev jo alligevel ædt af en pulv! og så gav hun sig til at spise øllebrød og lod som om hun var døv resten af ugen.
men den historie har vi allerede hørt før, så den gider vi ikke høre igen. men en dag kom der en dag, hvor bedstemor bob kom i tanke om, at rødhætte hed rødhætte, og til sidst havde hun fortalt så mange rødhætte-eventyr om rødhætte, at søde sally sukkertop begyndte at sprænge hende i luften, bare hun nævnte navnet. på den måde blev bedstemor bob efterhånden helt sort af krudtslam bag på mamelukkerne. hun blev også mere og mere døv, og det var næsten det værste. nu var det blevet så slemt, at hun slet ingenting kunne høre, hvis hun ikke havde lyst, og derfor skulle man tro, at den historie var slut, men det var den desværre slet ikke. men historien om den historie har vi sådan set også allerede hørt, så den gider vi heller ikke høre. nu vil vi høre en anden.

bedstemor bob og søde sally sukkertop 2

det var engang en dag, hvor søde sally sukkertop gik hen til bedstemor bobs hus og sagde:
- vil du ikke godt fortælle et eventyr, bedstemor bob?
-ih jo, det kan du da rigtignok lige tro, at jeg vil, min egen lille sukkergris, sagde bedstemorbob.
-men hvis du siger rødhætte en eneste gang, så sprænger jeg dig i luften! sagde søde sally sukkertop og så meget vred ud.
-siger hva'? spurgte bedstemor bob og lagde sin benede hånd bag det ene øre.
-rødhætte, gentog søde sally sukkertop irriteret.
-nå, rødhætte, sagde bedstemor bob.
-ja, lige præcis rødhætte, nikkede søde sally sukkertop og så meget ærgerlig ud. jeg kan ikke tåle at høre det navn.
-jamen, jeg siger da aldrig rødhætte, sagde bedstemor bob.
-du siger rødhætte, bare du åbner munden!
-nej, jeg har skam aldrig nogensinde sagt rødhætte.
-du har nærmest ikke sagt andet, jeg er ved at få spat af alt dit rødhætte!
-rødhætte? sagde bedstemor bob og lagde sit gamle hoved på skrå.
-ja, vrissede søde sally sukkertop temmelig spidst.
rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, det er til at blive bims i bolden af!
-hva'? sagde bedstemor bob og holdt begge sine hænder bag ørerne.
-rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte! vrælede søde sally sukkertop.
-det har jeg aldrig sagt, sagde bedstemor bob. måske har jeg sagt rødhætte, men aldrig nogensinde rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte!
-du er død, bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop, og så sprængte hun bedstemor bob i luften.

bedstemor bob og søde sally sukkertop 3

der var engang en dag, hvor søde sally sukkertop sagde til bedstemor bob:
-nu vil jer gerne have lov til at fortælle dig et eventyr.
-ih, det var dog dejligt min egen lille sukkergris, sagde bedstemor bob. hvad handler det om monstro?
-det handler om en bombeterrorist, sagde søde sally sukkertop.
-nånå, sagde bedstemor bob.
-og bombeterroristen sprængte dig i luften, bedstemor bob.
-nånå. det var rigtignok en sød historie, mit eget lille marcipanbrød. en rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig sød historie.
-ja, ikke sandt bedstemor bob? og ved du, hvad bomben hed?
-den hed garanteret askepot.
-nej, bedstemor bob. den hed ikke askepot.
-nå, men så hed den garanteret klods-hans.
-nej, bedstemor bob, den hed ikke klods-hans.
-nå, men så hed den garanteret guldlok eller trommeliden eller snehvide eller peter pan eller zarens kurer eller de tre musketerer.
-nej, bedstemor bob, den hed ikke guldlok eller trommeliden eller snehvide eller peter pan eller zarens kurer eller de tre musketerer.
- nå, men så hed den garanteret moby dick eller peter plys eller doktor zivago eller gøngehøvdingen eller gøg og gokke eller klokkeren fra notre-dame.
-nej, bedtsmor bob, den hed ikke moby dick eller peter plys eller doktor zivago eller gøngehøvdingen eller gøg og gokke eller klokkeren fra notre-dame.
-nå, men så hed den garanteret gummi tarzan eller kaptajn klo eller rasmus klump eller lille sorte sambo eller georg gearløs eller bing og grøndahl eller kasket-karl eller ib schønberg eller maren i kæret eller poul nyrup rasmussen.
-den hed rødhætte, bedstemor bob.
-nej, det gjorde den garanteret ikke. den hed meget snarere bamse og dukke lise eller elmer fjot eller vakse viggo eller prins valiant eller onkel toms hytte eller dyndkongens datter eller robin hood eller robinson crusoe eller batman eller buffalo bill eller den røde pimpernel eller pelle erobreren.
-du er død, bedstemor bob.
-nej, det tror jeg bestemt ikke, jeg er. jeg er meget snarere gammel og grim og levende og tandløs og hvidhåret og knoklet og skævrygget og hjulbenet og langnæset med store ører på laveste folkepension og en betinget dom for butikstyveri.
og så sprængte søde sally sukkertop bedstemor bob i luften.

bedstemor bob og søde sally sukkertop 4

der var engang en dag, hvor søde sally sukkertop sagde til sig selv:
-det er nu lidt ærgerligt, at jeg har sprængt bedstemor bob i luften, for jeg har faktisk lyst til at fortælle et eventyr.
-jamen det skal du da bare gøre min egen lille sukkergris, jeg hænger lige heroppe i lysekronen, sagde bedstemor bob pludselig lige med et.
-bedstemor bob! råbte søde sally sukkertop og sprang op i luften af glæde og forbavselse.
-ja, det er mig mit eget lille marcipanbrød.
-åh, det var dejligt, bedstemor bob. nu skal jeg fortælle dig et eventyr.
-tusind tak mit barn, men vil du ikke godt lige hjælpe mig med fra den her dingsebums først?
-fra den her hvad? spurgte søde sally sukkertop.
-dingsebums, gentog bedstemor bob
-det hedder det altså ikke, bedstemor bob.
åh, klagede bedstemor bob. det er, fordi jeg er blevet så gammel og glemsom. jeg kan slet ikke huske, hvad den hedder.
-skidt med det, bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop. nu skal jeg hjælpe dig ned.
-nu ved jeg det, nu ved jeg det! råbte bedstemor bob lige med et.
-hvad ved du? spurgte søde sally sukkertop.
-hvad dingsebumsen hedder, råbte bedstemor bob.
-ja, den hedder en lysekrone, bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop lidt ærgerligt.
nej, sagde bedstemor bob. den hedder rødhætte. det er garanteret i virkeligheden rødhætte, det har forklædt sig som en dingsebums.
-farvel, bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop.
-nej, det er rødhætte, det er rødhætte, det er rødhætte, det er rødhætte,
det er rødhætte, sagde bedstemor bob. og så sprængte søde sally sukkertop hende i luften.

bedstemor bob og søde sally sukkertop 5

der var engang en dag, hvor bedstemor besluttede, at hun aldrig, aldrig nogensinde mere ville sige rødhætte, for hun var nemlig træt af at blive sprængt i luften hele tiden. så gav hun sig til at koge øllebrød og røre med sin store træske, og lige i det samme kom søde sally sukkertop forbi.
goddag bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop. i dag vil jeg ikke høre noget eventyr, for jeg er nemlig så forfærdelig træt af at sprænge dig i luften hele tiden.
-ih, jamen det er da dejligt, men egen lille sukkergris, sagde bedstemor bob, for jeg er nemlig lige præcis besluttet nu i dette øjeblik, at jeg ikke vil fortælle dig flere eventyr spor overhovedet, fordi jeg er så træt af at blive sprængt i luften.
nå, men det var da dejligt, bedstemor bob, sagde søde sally sukkertop.
-ja, ikke? sagde bedstemor bob.
-jo, sagde søde sally sukkertop.
-ja, for du kan jo ligesom ikke rigtig tåle at høre dem.
-nej, men det er jo sådan set mest af det hele et bestemt ord, jeg ikke kan tåle at høre.
-ja, sagde bedstemor bob. det er jo.
-ja, det er det jo, sagde søde sally sukkertop.
-men vi må ikke nævne, at det er rødhætte, sagde bedstemor bob, for så sprænger du mig sikkert med garanti i luften.
-nej, sagde søde sally sukkertop. vi må ikke nævne, at det er rødhætte.
-rødhætte er nu et underligt ord, sagde bedstemor bob. rødhætte, rødhætte,
rødhætte. det er jo noget værre sludder.
-ja, sagde søde sally sukkertop. rødhætte mig her, og rødhætte mig der. rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, det er der ingen, der kan holde ud at høre på.
-nej, sagde bedstemor bob. måske kan man lige tåle at høre rødhætte, rødhætte,
rødhætte, rødhætte, men hvis man for eksempel siger  rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, så bliver det hele  ulideligt at høre på.
ja, sagde søde sally sukkertop. hvis der var nogen, det høret ordet rødhætte så mange gange, så ville de få det så dårligt, at de ville blive nødt til at sprænge sig selv i luften.
-ja, sagde bedstemor bob. rødhætte er slemt, men rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte er værre.
ja, nikkede søde sally sukkertop og rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte,
rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte, rødhætte,
rødhætte, rødhætte, rødhætte er værre endnu.
og så gik hun hjem og sprængte sig selv i luften.

Rune T. Kidde: søde sally sukkertop og andre ækle æventyr 2