looonie

Journalist: Fortæl noget om dig selv. Looonie: (stirrer på diktafonen) Øhm, noget hvad? Der er jo så meget... Journalist: Jamen om noget, du har lyst til at fortælle om - det kan være hvad som helst. (smiler opmuntrende) Looonie: Okay, kedelige facts er altid gode at lægge ud med, ikk'? Altså, jeg går på 5. semester på sygeplejerskeuddannelsen. Bor sammen med manden min i en lille bitte lejlighed. Glæder mig til sommer, er vidst lidt afhængig af solen. (kigger spørgende på journalisten) Journalist: Det lyder da spændende, men kan du ikke fortælle lidt om, hvilken person du er? Jeg er sikker på, at det er sådan noget, læserne gerne vil ha'. (stikker diktafonen op under næsen på Looonie) Looonie: Tjo... Jeg er en ret følsom person. Tænker meget over livet og sådan. Sikkert den lidt poetiske type, du ved, jeg går meget op i poesi, kunst, filosofi og musik. Nogen af de der bløde ting. Og så er jeg fuld af fis og ballade. Man behøver ikke at være kedelig, fordi man er dyb, vel? Jeg elsker at grine. At grine og at synge og at sove og at kysse, det er det bedste i verden. Var det godt nok...? Journalist: Ja tak, det var udmærket. Tak for din tid, og held og lykke fremover. Journalist: Ja, så er vi tilbage. Og velkommen til dagens læsere. Looonie, hvordan går det for tiden? Looonie (retter sig op og rømmer sig): Tjo, det går okay. Jeg er umådeligt træt. Det er igen nok det der med vinter, du ved, det jeg fortalte om sidste gang - Journalist: (afbryder) Ja, det siger du jo. Men i dag har vi faktisk fået et spørgsmål fra en læser, som du jo kan prøve at besvare. Berit fra Hillerød spørger om, hvordan du ser på verden. Om du har et positiv syn på den? Looonie: (klør sig i hovedbunden) Det var da et underligt spørgsmål, skal jeg virkelig svare på det? Journalist: (nikker utålmodigt). Looonie: Jamen, jeg tror, jeg prøver at se på det smukke i verden. Der er så meget, der kan gøre en ked af det, altså krig, sult, fattigdom. Men også den vestlige verdens problemer, du ved, lissom uopnåelige idealer for kroppens udseende, fokus på ydre og ikke indre værdier. Egoisme og kulde mellem mennesker. Det er til at blive helt trist af at snakke om. Men altså, jeg prøver så at fokusere på det positive, sådan noget som smil fra fremmede mennesker, sommerfugle, snevejr, kys, varme hænder, en solopgang... Nu går jeg vidst i selvsving over alt mit poetiske halløjsa - det var jo ikke meningen (smiler genert). Journalist: Jo tak, det var helt fint. Og Berit fra Hillerød, fra redaktionens vegne håber vi, at du fik svar på dit spørgsmål.