frksidse

NU SKAL I HØRE OM MIN DEJLIGE DAG I GÅR, DEN 2/9.09: Det var dagen for vores årlige EVENT på min arbejdsplads. Havde bare sådan set frem til denne dag. MEN dagen skulle naturlig vise sig fra sin værste vejrmæssige side fra morgenstunden - det stod ned i tykke stråler. Men så var jeg i RUM 4 - og alle ønskede mig en dejlig dag: Pludselig var himlen blå og solen skinnede. JOW det er dejligt med chatvenner. Mine kolleger og jeg var sat i stævne kl 9.15 - og en bus ville komme og afhente hele den morgenglade forsamling. Det skal lige tilføjes, at kun Event-gruppen vidste, hvor vi skulle hen og hvad dagen bød på. Første destination viste sig at være Psykiatrisk hospital, Risskov, i Århus. Men eftersom dagen skulle byde på både faglighed og fornøjelse, var det ikke overraskende. Men det blev det. På Risskov har man lavet et museum omkring den levevis de sindssyge havde omkring år 1850. Der var 3 rangklasser - 1. 2. og så 3. som ikke havde det for sjovt - oveni deres sindslidelse. Institutionen var selvforsynende med alt, så den 3. rangklasse skulle arbejde, mend de 2 øverste klasser så til gengæld skulle betale selv - eller familien skulle. Disse sølle mennesker blev simpelthen skærmet for omverden - ikke for deres skyld, men for OMVERDENENS skyld. Sådanne mennesker kunne jo ikke gå frit rundt. De to øverste klasser havde mahignimøbler, sølvtøj og et bord der dagligt var dækket med de smukkeste glas og porcelæn - den sidste klasse havde en kostald og lidt halm. Vi så også de "torturinstrumenter" der blev brugt til lavement, blodprøvetagning (nåle på størrelse med en strikkeping) osv. Fikseringsbælter og spændetrøjer så vi også. Blev behandlet som dyr. Men en fremsynent overlæge, som havde rejst rundt i verden - opdagede at lille DK ikke var særlig smart, mht behandling af de sindssyge, så han begyndte at bruge kunst i sin behandling. Og sikke kunstværker - sorg og smerte skriger ud af disse billeder. Frygtelige og smukke på én gang. En mand var indlagt i over 30 år: Paranoid skizofren lød det! Manden tiggede og bad om en kønsskifteoperation, men blev det nægtet. Han måtte heller ikke iklæde sig kvindetøj, skønt han følte sig født i en forkert krop(mænd og kvinder var totalt adskilte). Den stakkels mand tog - efter nøje overvejelser - sagen i egen hånd. Han var kunstner og der var et værksted alle måtte bruge. Han vidste, at der den pågældende dag ikke var nogen i værkstedet, og tog en hammer og mejsel og klarede selv den "operation". De mennesker som kom ham til undsætning sagde, at han ikke havde smerter, men var LYKKELIG. Al den kunst han lavede, og som der er udstillet en del af, drejer sig fortrinsvis om kvindekroppe. Ikke på uartig vis, men på en forståelig smuk måde. Han lavede nogle "rygerør": EN slank kvinde uden tøj, men med hat. I hatten kunne isættes en cigaret og man sugede så gennem henden fødder...... Dem lavede han mange af, og han cyklede ind til Århus og solgte dem. Få år senere mente man, at han var rask, men at han led af en udbrændt skitzofreni. Han døde på Risskov. Efter sin egen operation, begyndte hans kunst at ændre sig: Smukke naturbilleder, menneskeportrætter, blomster - altsammen meget smukt og følsomt malet - harmonisk, hvor det før var smerte og sorg og mørke farver.. Man skulle slet ikke gætte sig til noget, bare nyde synet. Mon denne mand nogensinde har været rigtig sindssyg - eller havde han ret i at han var født i den forkerte krop ?????? Svaret forbliver ubesvaret.Han blev kaldt Overtochi - det stammer fra overtosse. For han mente at når der var en overlæge og en oversygeplejerske, så skulle der også være en overtosse. Deraf navnet. Og sådan hørte vi mange ting i går. Et følsomt område - og en meget overset målgruppe - selv i dag. Nå, men til en mere lys side: Herefter fik vi den lækreste frokost: Salat, feta, oliven, tzaziki, brød og deller. Godt mætte fik vi lige en køretur til Ebeltoft, hvor vi var i Ree Park. Et skønt sted! SUNDE DYR MED DEJLIGE OMRÅDER, HVOR DE TYDELIGVIS FØLTE SIG TILPAS. Og masser af plads (noget af en modsætning til det vi lige havde hørt og set). Det blev også til en safaritur med en herlig køwwwenhawnergut, som fortalte om det altsammen. Stadig i det skønneste solskinsvejr. Vi afsluttede dagen med et herligt måltid på Restaurant FELLINI inde i Ebeltoft. Virkelig værd at anbefale. Kødet nærmest smeltede på tungen - og forretten bestående af lufttørret skinke var også lækker. Dertil et par glas rødvin. KL 20 satte vi igen kursen mod Randers efter en dejlig dag. Men selv om vi alle arbejder i psykiatrien til daglig, så var nogle af de historier vi fik fortalt så barske, at der sikkert var andre end mig der ikke kunne sove. Jeg snuppede bare et bad kl ca 21.30 og hoppede i seng med tanken om, at det var dejligt ikke at skulle informere en hel familie om dagens gang. MEN det kunne jeg faktisk godt ha brugt, for der var kommet et par skrammer i min sjæl, som jeg gerne ville have delt med nogen. Moralen i denne historie er: Døm aldrig de sindslidende - de har så smertefuldt et liv, at det forstår de såkaldte "normale" slet ikke. OG HUSK - det kan ramme både dig og mig - eller én i vores familie. Knus og tak fordi du læste med - pas godt på dig selv - vi ved aldrig hvornår lynet slår ned.