Elvianbeauty
Vi to må aldrig aldrig nogensinde skilles
Hør efter hvad jeg siger dig, du kære,
vor lykke er så stor, at du skal vide,
at der er grænser for hvad jeg kan bære
derhjemme havde vi engang en vase,
det var mig meget strengt forbudt at røre
den var så stor og tung, kunstfærdigt smykket,
med rosenknopper der var små og skøre
og kun fordi det var så vildt og dristigt,
i al den spænding det forbudte tænder
tog jeg en dag den vase ned og følte
dens ædle form imellem mine hænder
og sære tanker strejfede min hjerne,
å, den var stor og tung, og jeg så lille;
at knuse den var ondt og helt fantastisk
men jeg blev angst ford jeg gerne ville
i eviglange spændende sekunder
stod jeg og kæmpede med den onde stemme
der hviskede; gør nu noget rigtigt farligt
idag hvor du er helt alene hjemme
og stærke magter tvang mig til at slippe
nu bliver varden ond og uden glæder
titusind skår kan aldrig mere heles
de gode engle vender dig og græder
---
jeg vil jo du skal kende mig og vide
at hvad man bydt betror mig glider fra mig
og derfor - for vor store lykkes skyld
min ven, hold ikke slet så meget af mig.
