Offline - 13 år
ACBerger
ACBerger
Hej, så er man lige kommet hjem til DK igen efter et langt og FEDT år i New Zealand.
Da jeg lige er kommet hjem og ikke helt har fundet mig til rette endnu, søger jeg ikke så meget andet end en hyggelig samtale så tiden nemmer flyver afsted.
Jeg har endelig fundet mig et godt arbejde og en dejlig lille lejlighed i det indre af Kolding. Nu leder man bare efter nogle få bekendskaber i kolding omegnen da jeg kender intet og ingen helt her oppe nord på.. *g*
Profilen er lang og hvis man ikke har tålmodigheden til at læse den igennem, så det skam også i orden.
Smid en besked hvis i vil vide mere eller... ja bare vil ha' en sludder :)
ME!
Hmm... Jeg er en dum, gammel, rusten, rynket rosin på de 21 år... =/
Bor i det ydre helvede, i en mælkekarton der dagligt bliver fyldt med hjerne-affald for at tilfredse mine lyster...
Omgås af Marsmænd og gedebukke (med rum-dykkermasker med haglgevær), som på et eller andet tidspunkt har forsøgt at sprænge jorden i luften...
Jeg har aldrig mødt mine forældre, for da jeg blev født blev jeg bortført som lille nyfødt mælk, kom så til ArLa’s bryggeri og blev blandet med RoyaL øL...
Så i dag kan folk nyde mig og få en fornemmelse af rusmidler og stadig få et stort kalktilskud...
The Real Me
Hun er en pige på 21 som boede ved Genner strand, men så afsluttede hun Gymnasiet sommeren 05 og så stod verden åben foran hende. Så hun tog springet og befandt sig fra 3/8-05 til 5/5-06 i New Zealand hvor hun arbejdede som frivillig. Hun arbejdede i et bofællesskab for vokne handicappede indtil januar, hvorefter hun arbejdede på dairy farm (kvæg farm) ude i nærheden af ingenting.
Her hjemme havde hun arbejdet som livredder og svømmetræner i ca 5 år, hvilken hun nød sindsyg højt!
Nogen ville kalde hende en skummel og useriøs pige... mens andre ville kalde hende sød og underholdene... Og så helt tredje er der nogle der ville nok kalde hende det hele i en mixet blanding... Tjaahh... bedøm selv...
En anden ting, ærlighed er et must. Hun er træt af at blive stukket i ryggen af venner, kærester, af folk generelt. Hun har aldrig bedt om andet end at folk er ærlige over for hende, ligesom hun er ærlige over for dem. Uærlighed gør ikke andet end at såre folk, især hende selv! Så hvis du ikke kan være ærlig, så lad være med at kontakte hende.
Mennesker:
Mennesker er farverige,
hvilket man bør skønne på.
Vi er heller ikke lige,
vi er store, vi er små.
Vi er hvide, gule sorte
i et broget kompagni.
Men det lange af det korte:
Helt ens er vi - inden i.
Faldt over en tekst som jeg synes folk skulle tage at læse og tænke nærmere om, for hvad hvis i morgen ikke kommer?
En kvinde fortæller:
En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri. Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. Hun købte det første gang vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. Hun brugte det aldrig.
Hun gemte det til en særlig lejlighed.Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj hans kone skulle have på til begravelsen. Hans kone var lige død. Han vendte sig mod mig og sagde. Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du lever er en særlig lejlighed. Jeg tænker stadig tilbage på disse ord de har forandret mig liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven. Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus.
Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til et eller gøre det NU. Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab.
Det ville være alle disse små ting som ikke var i orden som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær. Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem. Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt.
Husk på:
Lykken er ikke en station du ankommer til. Lykke er derimod en rejsemåde.....
AC Berger
Da jeg lige er kommet hjem og ikke helt har fundet mig til rette endnu, søger jeg ikke så meget andet end en hyggelig samtale så tiden nemmer flyver afsted.
Jeg har endelig fundet mig et godt arbejde og en dejlig lille lejlighed i det indre af Kolding. Nu leder man bare efter nogle få bekendskaber i kolding omegnen da jeg kender intet og ingen helt her oppe nord på.. *g*
Profilen er lang og hvis man ikke har tålmodigheden til at læse den igennem, så det skam også i orden.
Smid en besked hvis i vil vide mere eller... ja bare vil ha' en sludder :)
ME!
Hmm... Jeg er en dum, gammel, rusten, rynket rosin på de 21 år... =/
Bor i det ydre helvede, i en mælkekarton der dagligt bliver fyldt med hjerne-affald for at tilfredse mine lyster...
Omgås af Marsmænd og gedebukke (med rum-dykkermasker med haglgevær), som på et eller andet tidspunkt har forsøgt at sprænge jorden i luften...
Jeg har aldrig mødt mine forældre, for da jeg blev født blev jeg bortført som lille nyfødt mælk, kom så til ArLa’s bryggeri og blev blandet med RoyaL øL...
Så i dag kan folk nyde mig og få en fornemmelse af rusmidler og stadig få et stort kalktilskud...
The Real Me
Hun er en pige på 21 som boede ved Genner strand, men så afsluttede hun Gymnasiet sommeren 05 og så stod verden åben foran hende. Så hun tog springet og befandt sig fra 3/8-05 til 5/5-06 i New Zealand hvor hun arbejdede som frivillig. Hun arbejdede i et bofællesskab for vokne handicappede indtil januar, hvorefter hun arbejdede på dairy farm (kvæg farm) ude i nærheden af ingenting.
Her hjemme havde hun arbejdet som livredder og svømmetræner i ca 5 år, hvilken hun nød sindsyg højt!
Nogen ville kalde hende en skummel og useriøs pige... mens andre ville kalde hende sød og underholdene... Og så helt tredje er der nogle der ville nok kalde hende det hele i en mixet blanding... Tjaahh... bedøm selv...
En anden ting, ærlighed er et must. Hun er træt af at blive stukket i ryggen af venner, kærester, af folk generelt. Hun har aldrig bedt om andet end at folk er ærlige over for hende, ligesom hun er ærlige over for dem. Uærlighed gør ikke andet end at såre folk, især hende selv! Så hvis du ikke kan være ærlig, så lad være med at kontakte hende.
Mennesker:
Mennesker er farverige,
hvilket man bør skønne på.
Vi er heller ikke lige,
vi er store, vi er små.
Vi er hvide, gule sorte
i et broget kompagni.
Men det lange af det korte:
Helt ens er vi - inden i.
Faldt over en tekst som jeg synes folk skulle tage at læse og tænke nærmere om, for hvad hvis i morgen ikke kommer?
En kvinde fortæller:
En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri. Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. Hun købte det første gang vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. Hun brugte det aldrig.
Hun gemte det til en særlig lejlighed.Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj hans kone skulle have på til begravelsen. Hans kone var lige død. Han vendte sig mod mig og sagde. Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du lever er en særlig lejlighed. Jeg tænker stadig tilbage på disse ord de har forandret mig liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven. Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus.
Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til et eller gøre det NU. Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab.
Det ville være alle disse små ting som ikke var i orden som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær. Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem. Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt.
Husk på:
Lykken er ikke en station du ankommer til. Lykke er derimod en rejsemåde.....
AC Berger
